Kom godt fra start i den sammenbragte familie med en ferie

I omegnen af halvdelen af alle par, der vælger at gifte sig, ender med at blive skilt. Familier splittes, og nye konstellationer opstår. Det er dog ofte forbundet med udfordringer, når halve familier samles til nye, for alle skal vænne sig til den nye situation og finde ud af at få det til at fungere med de nye familiemedlemmer. 

Når man som sammenbragt familie skal i gang med at leve sammen, kan det derfor være en god idé at starte med at blive rystet sammen på en dejlig ferie sydpå. Det kan naturligvis også være en mulighed at kontakte en familierådgiver til at vejlede familien om, hvordan man kommer godt i gang sammen, men ofte kan det altså lade sig gøre uden professionel hjælp. 

Langt fra hverdagens pres og pligter 

Mange kender nok den dejlige følelse, når man har været på en rejse og mødt nye mennesker. Selvom det er for en kortere periode, knytter man sig ofte i et eller andet omfang til de andre, og nye venskaber opstår. Det kan hænge sammen med, at man befinder sig et dejligt sted langt fra hverdagens trummerum med pligter og arbejde, og at man derfor ikke på samme måde er presset, men blot kan nyde de skønne omgivelser og det at slappe af. 

Netop derfor kan en ferie sydpå være et godt sted at starte, når den nye familie skal i gang med det nye liv sammen, for på ferien har man overskud til at give og modtage, og alle befinder sig i den samme situation. Her opstår der ikke skænderier om, hvem der skal tage opvasken eller andre lignende ting, nej her er man alle i en situation, hvor man bare skal hygge sig og man kan have det rart sammen.